onsdag den 11. januar 2012

Udfordringsprojekt...

Jeg droppede strikkeriet og lod mig inspirere af vores besøg hos Alf, og tænkte jeg ville prøve at lave noget street art. Det blev måske ikke helt som jeg havde tænkt, det var lidt sværere end jeg regnede med. Det som jeg så som det vigtigste i hans billeder var de stærke farver kontra det sorte.

 Startede med at lave en baggrund med blå, pink og grøn.

Så tog jeg en gul farve og begyndte at lave striber nedover, imens baggrunden stadig var våd.

Så tegnede jeg et ben og skar det ud i pap og malede efter det.

Så begyndte jeg at smække nogle kraftigere farver på og kastede lidt skødesløst nogle klatter af malilng på.

Så gjorde jeg striberne lidt mere kraftige med gul og pink og begyndte at fylde billedet lidt mere ud. Kunne godt være jeg skulle have lavet en hel krop sammen med benet i stedet for. Men nu blev det sådan. 


Brugte det sidste lærrede på at lave et mere. Jeg lavede baggrunden først og alt det sorte tegnede jeg på med en blyant. Skulle nok have skåret det ud i pap, for hvis man går tæt på kan man se blyants streger i det gule område.

onsdag den 21. september 2011

Biotop 5 Opgave.

Svampesuppe

Jeg var ude og hente noget inspiration for et par uger siden ved mit Biotop, og det gik op for mig at der var svampe alle vegne. Så jeg tænkte jeg ville samle svampe og lave noget svampesuppe, udsatte det så, fordi jeg ikke lige have det nødvendige med, så den stod på svampeplukning i regnvejr igår.

Teglrød Svovlhat (Hypholoma lateritium) 

En mellemstor knippevoksende lamelsvamp på træstubbe med purpurbrunt sporestøv og mild til besak smag.
Ses fra sommer til efterår.

Brugt i suppe.





Paryk Blækhat (Cóprinus comátus)  ´

De første kommer frem om sommeren, men den kan findes til sent efterår. Efter mildt og regnfuldt vejr kan den ses i store flokke.

Brugt i suppe




Russula maire

Romells skørhat vokser på leret eller kalkholdig bund i løvskov, især under bøg. Den findes hist og her i Østjylland og på Øerne.

Var lidt i tvivl om den. Og eftersom den var faretruende rød, spiste jeg den ikke.




Almindelig Kantarel (Cantharéllus cibárius) 

Vokser kun under træer, især bøg, gran og eg. Den kræver sur bund dvs. lidt åbne forblæste steder med spredt græs og mos, ofte mellem tuer af bjørnegræs.

Fra midten af juno, med størst sæson i august til hen i oktober/november. Brugt i suppe.



Skade-Blækhat (Coprinopsis picacea)

Vokser på jorden, oftest i skov, men kan stå i noget kompostlignende jord eller halmrådnende jord.
Den ses fra midt august til oktober. Ikke spiselig.



Tøndersvamp (Fomes fomentarius)

På løvtræs stammer, meget gerne bøg eller birk. Er uspiselig.

Er heller ikke helt sikker på den




Det færdige resultat. Smagte udemærket, så nu håber jeg ikke jeg har spist noget der var giftigt.´




Opskrift på svampesuppe

En suppe, som kan laves af én eller flere slags svampe.

4 personer:

300 gr. svampe
2 spsk. smør
ca. 2½ spsk. mel
1 liter hønsebouillon
1 knsp. cayennepeber
Salt
1 dl. piskefløde
1-2 spsk. sherry (kan udelades)


Skær svampene i skiver eller mindre stykker. Læg svampene i gryden og svits dem i smørret til væden er fordampet.
Drys mel over og tilsæt bouillon under omrøring. Smag til med salt, sherry og cayennepeber og lad suppen koge for svag varme i 15 minutter.
Pisk fløden let og rør den i suppen. Smag endelig til med salt, sherry og cayennepeber.

Serveres med flute.


torsdag den 8. september 2011

Ler...

Resultat af første forsøg: 2 timers frustation og ler der lignede ler.

Resultat af andet forsøg: En taske som ikke er en taske, men et fuglehus.


tirsdag den 6. september 2011

Museumsopgave

I sommeren 2011 hedder deres udstilling ”Living”. Det handler bl.a. om arkitekturens grænser, om hvordan vi lever lige nu og hvordan vi kommer til at leve i fremtiden. Man fik indblik i, hvordan social udvikling skaber nye boformer, men også bud på arkitektur, der forholder sig til forestillinger om individet, dets sociale netværk og ”det gode liv”. Denne udstilling fyldte over halvdelen af museet, og det gav en del inspiration, som jeg kommer ind på senere.
Derudover var der en udstilling med David Hockney ”Me draw on ipad”, som jeg personligt synes var meget fascinerende. Man kom ind i et rum med dæmpet belysning, og overalt havde folk sat sig ned og kiggede forundret på videoen, hvor David Hockney sidder i Louisianas cafe og tegner det han ser.
Så havde de en udstilling med Josef Albers ”Louisiana på papir”
Børnehuset på Louisiana består af 500 kvadratmeter i 3 etager. Selve børnehuset i sig selv var inspirerende, det var utrolig rummeligt og ergonomisk. Man fik lyst til at pille ved alting. Aktiviteterne i Børnehuset tager udgangspunkt i Louisianas udstillinger. Mht. værkstedsarbejdet i Børnehuset får børnene og de unge en fornemmelse af, at de selv kan gå i dialog med kunsten, så museumsoplevelsen bliver mere end bare at tale om og kigge på kunst. De skal opleve, at museet ikke er noget utilnærmeligt, men et fristed med gode oplevelser, hvor man kan bruge sine sanser og sin fantasi. Når man gik rundt i museet så man mange børn der stod og tegnede efter skulpturer. De har en konkurrence som hedder månedens billede, hvor børnene skal blive inspireret af et billede, skulptur ol. Der er små værksteder i hele børnehuset hvor man kan male, tegne, lave ler, bygge og meget mere.











Jeg blev meget inspireret af alle arkitektur udstillingerne. Og i børnehuset havde de et værksted som tog udgangspunkt i den udstilling. Hvor man skulle bygge sit drømmehus, det blev primært gjort i pap eller ler. Jeg fik den idé at man kunne bruge nogle flamingokasser, så jeg tog i netto og hentede nogle tomme. Det krævede en del finmotorik, selv for mig, så hvis man bruger flamingo og hobbykniv vil jeg sige at aldersgruppen er 6 år og opefter.
Som kant skriver, er det svært at bedømme skønheden og det sublime i et kunstværk, men dog at den æstetiske tilfredsstillelse ved at skabe noget selv, nok. Og man ikke behøver intens viden eller at kunstværket er til nytte eller brug. Goethe skrev at kunst er menneskelig leg på et højere plan, og i f.eks. en aktivitet som denne får børnene brugt deres fantasi, og de får mulighed for at skabe deres helt eget billede af et drømmehus, eller drømme by, og de får udviklet deres finmotorik.






mandag den 13. juni 2011

Biotop 4 opgave

Urter til te og duftposer
En god idé man kan lave sammen med børn i mange aldre er, at samle sommerens urter og tørre dem til urtete og duftposer.

Nogle urter der er gode til te er bl.a.: (nogle af urterne er bedst friske)
  • Kløver (rød og hvidkløver)
  • Rose (hunderose)
  • Mynte (f.eks. vandmynte, der vokser ved bække, søer og åer)
  • Kamille
  • Lindeblomster
  • Hyldeblomster (kun blomsterne - bladene er giftige)
  • Brændenælde (god til te, indeholder mange vitaminer)
  • Brombærblade (bladene har lidt smag af brombær)
  • Gul snerre (Jomfru Marias sengehalm)
  • Lyng

Man kan også sy stofposer med urter der dufter dejligt, som f.eks.:                             
  • Kamille
  • Skovmærke
  • Gul snerre
  • Lavendel
  • Rejnfan
  • Røllike
  • Grå bynke
  • Vilde roser




torsdag den 9. juni 2011

Biotop 3 opgave

Biotop opgave 3

Dette er en trepigget hundestejle, Gasterosteus aculeatus, som var rimelig nem at fange. Arten er almindelig i Danmark. Trepiggede hundestejle kan opnå en størrelse på ca. 4 cm og forekommer både i fersk- og saltvand. De lever af krebsdyr, fiskeæg og insektlarver.




Her har vi så haletudser. Dem var der omkring en milliard af der hvor jeg var. Haletudser kan beskrives som frøers larver, som befinder sig i en overgangsform. Det tager et par måneder til de bliver frøer. I starten ligner de fisk, pga. den lange hale. Efterhånden udvikler de så bag- og forben, og halen skrumper og forsvinder til sidst. Deres føde består i starten af den æggeblomme de stammer fra, og senere spiser de alger.






Den her lidt ulækre klat er en såkaldt hesteigle, Haemopis sanguisuga. Den findes i hele Danmark. Hesteiglen kan svømme, som ser meget interessant ud. Iglen lever af larver og snegle, og er ikke farligt for mennesker, da dens kæbe ikke er stærk nok for at trænge gennem huden.




torsdag den 12. maj 2011

Plantehold



Så begynder urtehaven også at ligne noget. Der er sket en del på en lille måned. Troede faktisk ikke det ville vokse, da der ikke er hul i bunden af baljen, men det går jo fint indtil videre.